Østrig - søndag den 26. december 2004


Afslapning

Tilbage

Idag var vejret tåg og dis. Det var godt, at vores plan for dagen var blank. Vi regnede med, at vi helst ville slappe af efter den aktive dag i går. Gitte og Hans var de eneste, der formåede at komme en tur op af Gross Sonnberg i løbet af formiddagen. Vi andre læste, spillede yatzy, kort m.m.

Efter middag regnede det let. Marie, Vibe og Lasse fik lov at låne en DVD-afspiller hos en anden dansk familie, der boede hos familien Kaserer. Vi andre læste videre. Jeg havde lånt "Da Vinci Mysteriet" af Hans. Den var nøjagtig lige så fængslende, som han havde sagt den ville være! 

Om aftenen ringede vi til Danmark. Alex's far fortalte, at der havde været et jordskælv i det Indiske Ocean og at der var mange tusinde, der havde mistet livet. Katastrofens omfang var slet ikke kendt på dette tidspunkt.

1
2
3
4
5